Etisk kodeks

Tandlæge- og tandplejeruddannelsen er professionsuddannelse. Det er uddannelser der veksler mellem teori og praksis. En væsentlig del af undervisningen er funderet i tandklinikken som praksislæring. Dette fordrer, at alle aktører formår, at navigere relevant i et læringsrum med forskellige kulturer, rationaler og mål.

 

For den studerende er fokus rettet i forhold til læring og kontrol, men også hensynet til patienten spiller en stor rolle.

For patienten er tandsundheden i fokus, men også her spiller aspekter som respekt og økonomi en rolle.

For underviseren og den enkelte ansatte på klinikken, er fokus delt mellem læringsmål og patienthensyn, men det er væsentligt at huske, at klinikken for underviseren og den kliniske medarbejder også er en arbejdsplads.

Da en stor del af undervisningen foregår i dialog er underviseren garant for, at formidlingen sker på en respektfuld og anerkendende måde med de studerende, og med patienterne. Alle ansatte på tandklinikken har et ansvar for uddannelsen af de studerende til professionelle sundhedspersoner.

I tilfælde af uoverensstemmelser skal disse forsøges løst rettidigt, og ved direkte dialog med involverede eller relevante parter.

 

 

 

 

På Tandlægeskolen og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere skal det være en positiv oplevelse, at være patient. Patienten skal kunne have tillid til, at de modtager en relevant og god behandling. Ligesom patienten skal have tilbud om en relevant forebyggende eller sundhedsfremmende ydelse. Såvel behandling, som forebyggende og sundhedsfremmende ydelser, skal foregå efter behandlingsmæssige, professionsetiske og hygiejniske forskrifter.

På såvel Tandlægeskolen som på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere vægtes kommunikationen med patienten højt, ligesom patientens autonomi og deltagelse prioriteres.

Patienter skal til enhver tid kunne have tillid til, at tavshedspligten overholdes.

Når underviseren og den studerende diskuterer fagligt, fx patientens behandling, under dennes tilstedeværelse, omtales patienten ikke i tredje person. Patienten gøres opmærksom på, at fokus skifter fra patienten til den studerende ved fx, at sige ”nu drøfter vi din behandling”.

Behandleren skal lytte til, og respektere patientens ønsker og valg, dog under hensyntagen til den faglige suverænitet.

 

 

 

 

En tandklinik er en arbejdsplads hvor mange forskellige fagområder mødes. Omgangstonen på tandklinikken, på tværs af arbejdsfunktioner, skal være respektfuld og anerkendende. Den bør tilgodese de forskelle, der må være af personlig art, i faglig baggrund og i funktioner.

Det er en positiv værdi, at medarbejderne indbyrdes, indenfor de enkelte faggrænser og på tværs af faggrænserne, får mulighed for, at udveksle erfaring og kommunikere med hinanden.

Det er en positiv værdi, at der er åbenhed omkring oplevelsen af arbejdsbelastninger. Dette gælder såvel den enkelte medarbejder, som i grupper af medarbejdere, f.eks. ved stress og mobning.

I mellemmenneskelig sammenhæng kan humor og munterhed fremme arbejdsglæde og trivsel. Det er imidlertid væsentligt, at bruge ironi og humor med omtanke. På en arbejdsplads med bred faglig, kulturel og etnisk sammensætning, kan der være forskellige opfattelser af ironi og humor.

I den travle hverdag er den oprigtige hjælpsomhed en kærkommen opmærksomhed og et tegn på gensidig respekt for hinandens arbejde.

Tolerance og imødekommenhed anses som en selvfølge i dagligdagen og kan, ligesom åbenhed, bidrage til, at skabe trivsel og samhørighed på arbejdspladsen.

I tilfælde af uoverensstemmelser skal disse forsøges løst rettidigt, og ved direkte dialog, med involverede eller relevante parter.

Hvis der er grundlag for kritik, bør denne være konstruktiv.

Behandleren skal altid følge gældende hygiejniske forskrifter og være iført korrekt beklædning.

Behandleren bør ikke indgå i en personlig relation til patienten, fx ved at udlevere private kontaktoplysninger eller oprette kontakt på sociale medier. Behandleren ikke bør overskride patientens personlige, kulturelle eller religiøse grænser.

Behandleren bør ikke i større omfang modtage gaver, herunder pengegaver, fra patienter.